Studietrivsel:
Eksamensangst og nervøsitet: Eksamensdagen

Eksamensangst og nervøsitet: Eksamensdagen

Beskrivelse


Disse videoer handler om eksamensangst og nervøsitet på selve eksamensdagen, og sætter fokus på, hvordan du overvinder din mulige eksamensangst på selve dagen.

Videoerne er lavet af Studymind, og er forklaret og fortalt af Anja Stelvig, der har stor erfaring med disse problematikker.

Der er flere studier og undersøgelser, som viser, at unge op til og lige før eksamen bruger medicin for at berolige nerverne, ligesom de ikke sover og spiser optimalt i potentielt set flere uger op til eksamen.

Videoerne her kommer med konkrete, enkle råd til, hvordan du kan undgå at havne i angst og nervøsitet på selve dagen, så du får så god en eksamen som overhovedet muligt.

Vi håber, at I kan lide videoerne, og kan bruge dem.

God fornøjelse.

Free
Eksamensangst Og Nervøsitet Eksamensdagen
  • Lommelygten 1

    Lær at flytte dit fokus med øvelsen Lommelygten og bliv fagligt stærkere til eksamen. På eksamensdagen retter mange studerende deres fokus mod det, de er mindre stærke i fagligt, og som de frygter at blive spurgt om til eksamen. Desværre hjælper sådan et fokus dig ikke. Tværtimod øger det din tvivl og usikkerhed på dig selv. Derfor skal du lære at flytte dit fokus over på den viden, du har med dig, og som du kan trække på til eksamen. På den måde vil du opnå større sikkerhed og tro på dig selv. Det er det, du skal lære i øvelsen Lommelygten. God fornøjelse!

  • Lejrbålet 1

    Er du en af de studerende, der frygter, at din lærer og censor er ude på afsløre, det du ikke kan fagligt? Altså at deres opgave under eksamen er at finde hullerne i din faglige viden. Denne forestilling skaber frygt og utryghed og kan påvirke din faglige præstation. I øvelsen Lejrbålet lærer du at erstatte de negative forestillinger med nogle realistiske og rare, der giver større ro og tryghed i eksamenssituationen, så du kan præstere dit bedste. Brug øvelsen inden og under eksamen, når du bliver nervøs for lærer og censors bedømmelse af dig. God fornøjelse!

  • Ordenes magi 1

    Lær at holde negative tanker på afstand med beroligende ord. På selve eksamensdagen er det helt normalt, at negative tanker omkring eksamen kører rundt i dit hoved. Negative tanker har det med at køre i ring, og til sidst fylder de det hele. Målet er derfor at stoppe den onde cirkel af tanker, så du kan gå styrket til eksamen. Det er det, du skal lære i øvelsen Ordenes Magi. God fornøjelse!

  • Rygsækken 1

    Lær at dæmpe din nervøsitet og fasthold det faglige fokus under eksamen. Når du er nervøs og usikker, begynder du ofte at tvivle på sig selv og din faglighed. Nervøsiteten forsøger nemlig at narre dig til tro, at du ikke er dygtig nok. Derfor skal du lære ikke at lytte til nervøsiteten, så du kan opnå større ro i eksamenssituationen. Det er det, øvelsen Rygsækken går ud på. Øvelsen er velegnet lige inden eksamen. Husk at øvelsen kun virker, hvis du rent faktisk er velforberedt. Velforberedt betyder dog ikke, at du kan alt perfekt, men at du har noget viden med dig, du kan bruge til eksamen. God fornøjelse!

  • Krammet 1

    Lær at berolige dig selv på eksamensdagen. Mange studerende kritiserer sig selv, så snart de mærker at nervøsiteten melder sig, men selvkritikken gør dig kun mere nervøs og usikker. I stedet skal du lære at berolige dig selv ved at "kramme" din nervøsitet. Brug øvelsen så snart du mærker eksamensnervøsiteten. God fornøjelse!

Anmeldelser

Gennemsnitlig bedømmelse

0
0 bedømmelse

Detaljeret bedømmelse

5 Star
0%
4 Star
0%
3 Star
0%
2 Star
0%
1 Star
0%
Anna Stelvig
Anna Stelvig

Underviser

    Free

    Nyhedsbrev

    Kontakt

    Teglvænget 29
    7400 Herning
    Danmark

    CVR: 32562078
    Email: info@restudy.dk