Kemi: Forsøgsfilm i kemi B

Beskrivelse
Dette forløb om forsøgsfilm er rettet mod elever i kemi B, og er forklaret og fortalt af Restudys dygtige og erfarne kemilærer, Mette Malmqvist.
Forløbet giver en masse eksempler på kemi i praksis med en masse videoer spækket med forsøg om alt fra iodtal, forsæbning af fedstoffer, bestemmelse af sukkerindhold i sodavand og mange flere.
Et lands evne til at være førende inden for kemi skal ikke undervurderes, og hvis der er noget, som der efterspørges i disse år, er det folk med færdigheder inden for kemi, som fx kemiingeniører.
Den skotske kemiker William Ramsay sagde engang, at et land, som er foran andre lande i kemi, vil også på andre områder som rigdom og generel velstand være foran.
At kunne kemi er derfor ikke helt dumt. Du kan starte eller fortsætte din rejse mod at forbedre dine evner inden for kemi ved at blive endnu klogere på at se disse spændende kemiforsøg i dette forløb.
Rigtig god fornøjelse.

-
Identifikation af alkohol
Forsøgsfilm omhandlende identifikation af en alkohol. Igennem påvisning af carbonylgruppe (C=O), tollens reagens, densitet, kogepunkt og Gaschromatograf.
-
Forsæbning af fedtstoffer
Denne film er lavet over forsøget forsæbning af et fedtstof. Så var du ikke med til øvelsen, kan du her få en ide om, hvordan forsøget blev lavet.
-
Bestemmelse af iodtal
Omhandler bestemmelsen af iodtallet for olivenolie og dermed antallet af dobbeltbindinger, vha. bl.a. addition af dibrom og titrering med thiosulfat.
-
Bestemmelse af sukkerindhold i sodavand
Omhandler bestemmelse af sukkerindholdet i en sodavand vha. bl.a. Fehlingsvæske og en kolorimetrisk titrering med permanganat.
-
Kromatografi
Omhandler kromatografi introduceret gennem et laboratorieforsøg, hvor det undersøges hvilke farvestoffer persille indeholder.
-
Opløslighed og opløslighedsprodukt
Omhandler opløselighed og opløselighedsprodukt introduceret gennem et forsøg med sølvsulfat og fast kobber, som ved en redoxreaktion giver et mål for hvor meget sølvsulfat der kan opløses i vand ved en given temperatur.
-
Kobbercyklen
Omhandler kobbercyklen, hvor fast kobber opløses i salpetersyre og efter en lang række forskellige reaktioner gendannes som fast kobber.
-
Potentiometrisk titrering
Komplet gennemgang af en potentiometrisk titrering af appelsinsaft. Videoen viser forsøget i laboratoriet, resultatbehandling, fejlkilder og konklusion.
-
Syntese af ester
Viser et forsøg, hvor der fremstilles en ester, der dufter af ananas, ud fra en alkohol og en carboxylsyre.
-
Reaktionshastighed
Viser et forsøg, hvor man bestemmer reaktionshastigheden og reaktionsordenen for reaktionen mellem saltsyre og thiosulfat.
-
Phosphatpuffer
Viser et forsøg, hvor man ser på en puffers evne til at fastholde pH og bagefter laves der pH beregninger på baggrund af resultaterne.