Tilføj filter:

  • EUD
  • HF
  • HG
  • HHX
  • HTX
  • STX
  • A-Niveau
  • B-Niveau
  • C-Niveau
  • Grundforløb
  • Mellemtrinnet
  • Specialundervisning
  • Til Læreren
  • Udskoling
  • Erhvervsuddannelse
  • Grundskole
  • Gymnasium
  • VUC
Aktive filtere:

Studietrivsel – hvad er trivsel? 

Studietrivsel dækker over trivslen for dig på dit studie, uddannelse eller i din klasse. 

Trivsel er en følelse af, at man har det godt og har en handlekraft i den situation man er i, for eksempel på sit studie. Trivsel er til stede overalt. Både derhjemme, i skolen, på arbejdet, i din vennekreds og andre kredse du bevæger dig i.

Det er vigtigt at have en god trivsel, da god trivsel er en vigtig ingrediens i en glad hverdag. Trives du dårligt, for eksempel på dit studie, kan det blandt andet virke demotiverende. 

Hvordan trives man i skolen? 

Der kan være mange faktorer, der spiller ind på om du trives på din skole eller din uddannelse. Kan du lide de fag du har? Den klasse du går i? Har du nogen du kan snakke med, hvis du har lyst? Det kan også være faktorer som selve miljøet, du arbejder i og de emner du arbejder med. 

Der findes også eksterne faktorer, der kan spille ind i din trivsel. Har du det godt derhjemme, og har du overskud til at lave de lektier og afleveringer du skal? 

Der kan også være faktorer, man ikke kan se. Måske bryder du dig ikke om at tale foran en stor gruppe mennesker, eller måske bliver du altid meget nervøs, når du skal til eksamen. Det er forskelligt fra person til person, hvad der er vigtigt for at have en god studietrivsel. 

Der findes heldigvis mange forskellige redskaber til at hjælpe dig med at trives bedre på din uddannelse eller i skolen. Dem kan du læse mere om længere nede på siden. 

Hvad kan påvirke din studietrivsel? 

Der er mange forskellige ting der kan påvirke din trivsel på dit studie. Nedenfor kan du læse mere om faktorer, der kan have indflydelse på din studietrivsel, eller trivsel i din hverdag.

  • Eksamensangst
  • Din aktivitet i timerne
  • Mangel på engagement – er du det rigtige sted? 
  • Eksterne faktorer

Eksamen og eksamensangst

Mange kender det. Det er enten december, januar eller juni, og skemaet er fuldt af eksamensforberedelse og eksaminer. Eksamener er kilde til stress, søvnløshed og angst hos mange elever og studerende. For selvfølgelig vil man gerne gøre det godt, men det grønne bord og lærer og censors ulæselige miner kan gøre selv den bedste fremlægger nervøs. 

Når du går og tænker meget over eksamen, kan det let påvirke din trivsel på studiet. Har du kammerater, der har fuldstændig styr på et emne og er i fuld gang med at skrive aflevering, kan det efterlade dig med ondt i maven og opgaverne kan virke uoverskuelige. Det er naturligt, men ikke rart, og der findes flere måder at bearbejde det på. 

Her på siden kan du finde hjælp til eksamensangst og hvordan du bedst tackler at skulle til eksamen, hvis din nervøsitet er lidt for god til at tage over. Længere nede på siden får du også et par ideer til hvordan du kan tackle din eksamensangst. 

Aktivitet i timerne 

Hvis du finder det svært at deltage aktivt i timerne, kan det også påvirke din trivsel på studiet. Når de svære spørgsmål i matematik dukker op eller når analysen i dansk når sit højdepunkt, kan det være skræmmende at række hånden op af frygt for at svare forkert. Mange studerende og skoleelever frygter at svare forkert på spørgsmål, af frygt for at ‘tabe ansigt’. 

Dog skal man aldrig frygte at svare forkert. Dygtige undervisere sætter pris på studerende der tør tage chancen, og det viser at man har reflekteret over de spørgsmål som underviseren stiller. Mange lærere på folkeskole- og gymnasieniveau vil gerne have deres elever til at deltage mere aktivt i timerne – og det er altså slet ikke farligt. 

Mangel på engagement 

Går du på en uddannelse du ikke finder spændende, eller gør niveauet, enten fordi det er for lavt eller for højt, at du ikke finder fagene interessante, kan det påvirke trivslen negativt. Føler du, at du mangler engagement kan det føre til større fravær. Så hvis du ikke føler, at den uddannelse du går på, eller hvis du ikke føler at niveauet passer til dig, så prøv at kontakte en studievejleder på din uddannelsesinstitution. Studievejledere ved meget både om trivsel og om dine forskellige muligheder for uddannelse, og ønsker at hjælpe med at finde den retning der passer allerbedst til dig. 

Eksterne faktorer

Eksterne faktorer kan også påvirke din trivsel på dit studie. Har du for eksempel et meget travlt liv udenfor uddannelsen med arbejde, fritidsaktiviteter og venner, kan det efterlade minimal tid til dit studieliv. Det kan også være, at der er personlige årsager, der påvirker din lyst til at studere eller gør det svært at koncentrere sig.

Sådan kan du forbedre din studietrivsel

Du kan forbedre din studietrivsel på flere forskellige måder. Nedenfor giver vi nogle tips til, hvordan du kan få en bedre trivsel i din klasse eller på dit studie, men du kan også se nogle af vores mange videoer om studietrivsel, her på siden. 

Studieteknik

Er du altid nervøs op til eksamen eller mangler du engagement i din uddannelse, kan det være nærliggende at se på din studieteknik. Studieteknik indebærer blandt andet den måde, du læser på, tager noter på og hvordan du strukturerer dit arbejde. Undersøg hvordan du bedst holder pauser, og prøv at skrive nogle lister med det du skal nå. For mange studerende er det motiverende at kunne krydse et felt af, når du har løst en opgave. 

Søvnøvelser og meditation

Du kan også prøve med søvnøvelser, afstressende øvelser eller meditation, hvis du har svært ved at koncentrere dig eller falde i søvn, på grund af eksamensangst. Vi har flere forskellige videoer her på siden, der giver dig gode redskaber til at slappe af, så du kan hvile mere i dig selv op mod eksamen. 

Tal med en studievejleder

Der findes studievejledere på alle uddannelsesinstitutioner og på sider som Uddannelsesguiden. De kender meget til mange forskellige uddannelser, og er eksperter i at finde den rigtige retning til dig. Det er også en god idé at tale med en studievejleder, hvis du mangler engagement til dit studie eller hvis der er interne eller eksterne faktorer der påvirker din studietrivsel. 

Nyhedsbrev

Kontakt

Torvet 2,2
7400 Herning
Danmark

CVR: 32562078
Email: info@restudy.dk