Tilføj filter:

  • EUD
  • HF
  • HG
  • HHX
  • HTX
  • STX
  • A-Niveau
  • B-Niveau
  • C-Niveau
  • Grundforløb
  • Mellemtrinnet
  • Specialundervisning
  • Til Læreren
  • Udskoling
  • Erhvervsuddannelse
  • Grundskole
  • Gymnasium
  • VUC
Aktive filtere:

Spansk 

Spansk udbydes som fag på mange ungdomsuddannelser. Nogle gange kan faget også vælges som valgfag i grundskolens ældste klasser. 

Spansk er et sprog der tales i mange lande. Over 500 millioner mennesker har sproget som førstesprog, med mange millioner mennesker der taler det som andet eller tredje sprog. Med spansk kan du komme langt i både Spanien og store dele af Syd- og Mellemamerika og sågar i USA. 

Der kan være mange grunde til at vælge spansk som fag. Måske er du helt vild med sprog, og vil gerne arbejde med sproget i dit arbejdsliv. Det kan også være du synes at spansk og sydamerikansk kultur er helt vildt spændende. Måske vil du bare gerne kunne bestille en paella næste gang du er i Barcelona. Læs med nedenfor, hvis du vil vide mere om faget. 

Emner i faget

Der er forskellige områder i faget. Både skriftlighed, sproglighed og viden om kulturen i de forskellige spansktalende lande. 

Skriftlighed

Afhængig af det niveau du vælger faget på, er skriftlighed en stor del af faget. Herunder også grammatik. Man starter med små øvelser, hvor man lærer at sætte de rigtige artikler foran ordene og de rigtige slutninger. Her lærer man om det er feminint eller maskulint, ental eller flertal. 

Skriftlige øvelser starter ofte med at være små beskrivelser. For eksempel af en klassekammerat eller et billede. 

Har du faget på a-niveau, vil det forventes at du kan skrive tekster på mellem 500 og 600 ord, når du er færdig. Det kan være e-mails, breve, beskrivelser og meget andet.

Grammatikdelen foregår ofte som tavleundervisning, med efterfølgende øvelser. Grammatikøvelser er gode, fordi repetition er essentielt for at huske de grammatiske regler. 

Sproglighed

Sprogligheden i faget går ud på at kunne udtale og artikulere spanske ord og vendinger korrekt, samt at kunne have en samtale på spansk.

Forventninger og bestemmelser er forskellige fra c-niveau til b-niveau og a-niveau, men i alle tilfælde forventes det at man mindst skal kunne besvare spørgsmål på et stabilt niveau. 

Kultur

En anden vigtig del af faget er at have kendskab til spansk, sydamerikansk og mellemamerikansk kultur og samfund. Man skal kende de kulturelle og samfundsmæssige forskelligheder der er imellem Danmark og de spansktalende lande, såvel som forskellene de spansktalende lande imellem. Det er en essentiel del af undervisningen, at man kender normer for høflighed, humor og andre elementer der kan være anderledes fra dansk kultur. 

Det er også relevant at have viden om landenes litteraturhistorie, filmhistorie og populærkultur, ligesom man lærer om landenes historie. 

Hvordan lærer man spansk? 

Det kan være rigtig svært at lære spansk, hvis man bare skal lære det fra en bog. Derfor benytter man i sprogundervisningen forskellige teknikker og øvelser, der skal gøre det lettere at huske og forstå sproget. Ofte starter man med helt enkle øvelser, der nærmest leges ind, og derefter kan øvelserne blive mere avancerede. Nedenfor kan du læse mere om, hvordan du bedst lærer spansk, og samtidig bliver dygtig til det. 

Øvelser

Man kan lave mange forskellige øvelser og lege for at lære sproget. Måske skal man beskrive en person eller en ting overfor en anden elev eller lave et interview. 

Det kan også være øvelser med klokkeslæt, tal og meget andet. Øvelser kan også fungere som lege, for eksempel vendespil med gloser og lignende. 

En anden god øvelse er at høre musik eller se film på spansk eller se engelske film med spanske undertekster for at blive vant til at høre sproget, tempoet og udtalen af ordene. 

Gruppearbejde

Gruppearbejde er også en god måde at lære sproget på, fordi man i gruppen kan diskutere øvelser, give hinanden feedback på udtale og meget andet. Gruppearbejde kan bruges til at lave præsentationer, hvor man taler spansk foran en større gruppe. 

Studierejser

Har du spansk på b- eller a-niveau vil det i nogle tilfælde, afhængigt af din uddannelse, være muligt at komme på studierejser til spansktalende lande. Dette er en virkelig god måde at lære om det spanske sprog og kultur, og man vil få mulighed for at afprøve sine evner i sproget med mennesker, der taler sproget som modersmål. Spansk er et ‘hurtigt’ sprog, så mange bliver overrasket over, hvor hurtigt spaniere eller chilenere taler. 

På studierejser er der også rig mulighed for at prøve maden, høre musikken og lære om historien og kulturen i det land, du er. 

Eksamen i spansk

Eksamen i spansk kan både være skriftlig og mundtlig. De er forskellige niveauerne imellem. Hvis du er i tvivl om reglerne til din eksamen, så spørg din lærer eller studievejleder på din uddannelse. De kan fortælle dig helt præcis,  hvordan eksamen på din uddannelsesinstitution bliver afholdt. Herunder kan du læse om de grundlæggende bestemmelser i eksamen i spansk på a-, b- og c-niveau. 

C-niveau

Har du spansk på c-niveau, betragtes det som begynderniveau. Flere uddannelsesinstitutioner vælger ikke at tilbyde c-niveau, fordi det er begrænset hvor meget man kan nå lære. Faget kan dog tages som enkeltfag, hvor det afsluttes med en mundtlig prøve. 

B-niveau

Eksamen består af en mundtlig prøve.

I første del skal du på spansk redegøre for en ukendt spansksproget tekst. I anden del fører du en samtale på spansk med udgangspunkt i et ukendt billedmateriale om almene emner.

Prøven varer 30 minutter, og du får en times forberedelse. I forberedelsestiden må du på nær omverdenen benytte alle hjælpemidler.

A-niveau

Eksamen består af en skriftlig prøve og en mundtlig prøve.

Den skriftlige prøve tager fire timer, og er en todelt, centralt stillet opgave. Under første delprøve må der ikke bruges hjælpemidler. Efter højst en time afleveres besvarelsen, og herefter må alle hjælpemidler benyttes til besvarelsen af den anden del af prøven.

Den mundtlige prøve har en eksaminationstid på en halv time med en times forberedelsestid. Først præsenterer du på spansk en ukendt tekst på 1 side, og dernæst føres der en samtale med udgangspunkt i et ukendt billede om almene emner.

Nyhedsbrev

Kontakt

Torvet 2,2
7400 Herning
Danmark

CVR: 32562078
Email: info@restudy.dk