Tilføj filter:

  • EUD
  • HF
  • HG
  • HHX
  • HTX
  • STX
  • A-Niveau
  • B-Niveau
  • C-Niveau
  • Grundforløb
  • Mellemtrinnet
  • Specialundervisning
  • Til Læreren
  • Udskoling
  • Erhvervsuddannelse
  • Grundskole
  • Gymnasium
  • VUC
Aktive filtere:

Samfundsfag

Samfundsfag findes både i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. På ungdomsuddannelserme findes oftest på c-niveau og kan vælges op som valgfag helt til A-niveau. Faget handler om at give viden om samfundet, sociologi, arbejdsmarked, politiske ideologier, økonomi og andre emner på nationalt og internationalt plan. 

I samfundsfag lærer man om de ting, der foregår om sig hele tiden, men som man måske ikke tænker så meget over. Hvorfor har vi demokrati i Danmark, og hvorfor bliver nogle lande styret på andre måder? Hvad er velfærd? Hvorfor importerer vi varer fra Kina i stedet for at lave dem selv? Dette er nogle af de spørgsmål, man kan få svar på i faget, men faget er også oplagt til at holde debatter og diskussioner i. Det er et fag, hvor man kan tale om politik og synspunkter, og hvor elever kan forme deres egne holdninger om vores samfund. 

Emner i faget

Samfundsfaget kan være meget bredt, og derfor kan man benytte sig af en række temaer og dykke ned i mindre emner derfra. Nedenfor kan du læse mere om nogle af de store temaer. 

  • Kultur og sociologi
  • Politik og demokrati
  • Arbejdsmarked og globalisering 
  • Internationale forhold

Kultur og sociologi

Når man arbejder med kultur og sociologi, ser man på samfundets opbygning og forskellige bestanddele. Man kan både undersøge dette på nationalt og internationalt plan. Blandt andet kan man se på, om der er forskel på nationalkulturen, hvis man bor på landet frem for i byen, eller hvorfor kulturen er anderledes i Indien og USA. Sociologi betyder, at man undersøger samfundets struktur, individer, grupper, organisationer og lignende. 

Politik og demokrati

Når man i samfundsfag arbejder med politik og demokrati, kan man undersøge de forskellige styreformer, der findes rundt omkring i verden, og hvordan demokrati har effekt frem for diktatur, monarki eller anarki. 

Man kan undersøge hvorfor der findes forskellige fløje og partier, og hvilke ideologier disse står for. Derudover kan man også se på politik i historisk perspektiv, og se på hvordan det har ændret sig over tid. 

Arbejdsmarked og globalisering 

I samfundsfag kan man også se på arbejdsmarked og globalisering. Her ser man blandt andet på hvilke erhverv og brancher, der er dominerende hvor og hvorfor – både på nationalt og internationalt plan. Hvorfor producerer vi mange af vores varer i udlandet? Hvad er told og hvorfor skal man betale det? Hvorfor har vi i Danmark mange akademikere, mens andre lande i højere grad benytter sig af ufaglærte arbejdere? Det er også relevant at se på, hvordan vores måde at handle og producere varer på påvirker miljøet, og hvilke ændringer man kan lave for at gøre handel mere hensigtsmæssigt.

Internationale forhold

I emnet med internationale forhold ser man nærmere på forholdene mellem alle verdens lande og verdensdele. Her ser man på både EU og FN, og handelsunioner som NAFTA, EFTA og Schengen. 

Her kan man blandt andet undersøge, hvorfor disse unioner laves, samt hvilke fordele og ulemper det kan have. Man kan se på ændringer i unionerne, og se på hvorfor nogle lande melder sig ud af disse samarbejder. For eksempel EU og Brexit samt USA og NAFTA. 

Økonomi og velfærd

Når man taler økonomi og velfærd ser man på skatter og udgifter, hvordan det danske system er skruet sammen, og hvordan det er anderledes fra systemer i andre lande. Hvorfor betaler vi i Danmark en højere skat end i andre lande? Hvad er velfærd? Og hvordan kan det være vi stadig bruger kontanter i et nærmest kontantløst samfund? 

Eksamen i samfundsfag

Samfundsfag findes på flere forskellige niveauer. Det kan trækkes til prøven i 9. Klasse, og findes på alle tre niveauer på de fleste ungdomsuddannelser. Hvis du er i tvivl om udbuddet af faget eller reglerne omkring eksamen/prøven, så tjek med en underviser eller en studievejleder på din egen uddannelse. De kan give det svar, der er mest relevant for dig. Nedenfor kan du læse mere om de grundlæggende bestemmelser for eksamen i samfundsfag. 

9. Klasse 

I samfundsfag i 9.klasse er samfundsfag et udtræksfag. Det vil sige, at man kan komme til prøve i faget mundtligt, men det er ikke sikkert.

Inden faget overhovedet trækkes ud, vælger man individuelt eller i grupper et emne ved lodtrækning ud fra et af de emner, som man har været omkring i 8. eller 9.klasse. Hvis faget trækkes ud, skal man lave en problemstilling forankret i det emne, samt finder relevante kilder og udarbejde et produkt, der alt sammen kan hjælpe med at svare på problemstillingen.

I første del af prøven ligger initiativet hos gruppen eller individet, som her skal besvare deres problemstilling ved hjælp af kilder og produkt. Anden del af prøven er mere en samtale mellem lærer/censor og gruppen/individet på baggrund af de lærerstillede spørgsmål, som trækkes til forberedelsen og er knyttet til dit emne.

C-niveau

Eksamen består af en mundtlig prøve.

Den mundtlige prøve er en klassisk mundtlig prøve, hvor man trækker et ukendt spørgsmål på baggrund af et velkendt tema. Eksaminationen varer 24 minutter, og har en forberedelsestid på 48 minutter.

B-niveau

Eksamen består af en mundtlig prøve. Gymnasiet vælger en af to prøveformer:

a) Prøven sker på grundlag af et kendt tema med tilhørende ukendt bilagsmateriale, der relaterer sig til tidligere gennemgået stof. Eksaminationstiden er halv time, og der er 24 timers forberedelsestid, hvor du skal udarbejde en synopsis til brug ved eksamen.

Man kan forberede sig i grupper, men eksaminationen er individuel.

b) Prøven består af en synopsis med en times forberedelse. Man kan vælge at forberede sig i grupper. Synopsis skal udarbejdes på baggrund af et udleveret, ukendt bilagsmateriale, som er bundet op på et kendt tema. Eksaminationen varer en halv time minutter, og er individuel.

A-niveau

Eksamen består af en skriftlig prøve og en mundtlig prøve.

Den skriftlige prøve varer intet mindre end seks timer. Ved prøvens start udleveres alene opgaveformuleringerne. Såfremt skolen har bestemt, at jeres forberedende arbejde på grundlag af opgaveformuleringerne kan foregå i grupper, vælger I, om I vil forberede jer i grupper på maksimalt tre personer eller individuelt. Efter 40 minutter udleveres bilagsmaterialet. De resterende fem timer og 20 minutter anvendes til at udforme en individuel besvarelse ved anvendelse af samfundsfaglig viden, begreber, teorier og metoder.

I forhold til den mundtlige prøve kan man vælge mellem to former:

  1. En prøve med 24 timers forberedelse. Synopsis udarbejdes på baggrund af et udleveret ukendt bilagsmateriale, der knytter sig til et tidligere gennemgået stofområde. Eksaminationen varer 30 minutter.
  2. En prøve med en times forberedelsestid, der tager udgangspunkt i en opgave med ukendte problemorienterede spørgsmål. Eksaminationen varer 30 minutter.

Nyhedsbrev

Kontakt

Torvet 2,2
7400 Herning
Danmark

CVR: 32562078
Email: info@restudy.dk