Video blev vejen til eksamen for rekordmange elever

For flere elever end nogensinde før blev video et populært redskab til eksamensforberedelse, og Restudys platform var særdeles velbesøgt i de to eksamensmåneder maj og juni, hvor der blev set 1,7 millioner minutters undervisning svarende til i omegnen af 37.000 skolelektioner af 45 minutter. Det markerer en stigning på 71 % fra 2013-14, og vil betyde at en elev med en undervisningsuge på gennemsnitlig 27 timer med 33 ugers almindelig undervisning skal gå i skole ca. 42 år for at se det tilsvarende videoindhold.

Den høje efterspørgsel og stigning i antal visninger fortæller at søgningen til digital eksamenshjælp er stor, men det siger ganske lidt om elevernes udbytte, og hvordan de konkret har brugt platformen.

Elevernes synspunkt

I Restudys seneste brugerudersøgelse har næsten 80 % af elever på de danske Grundskoler og Gymnasier tilkendegivet at de har forbedret en eller flere karakterer med Restudy, og eksamensperioden i år har bekræftet dette billede. Vi er rigtig glade for de mange mails og tilbagemeldinger vi modtager hvert eneste år, fordi de er med til at fortælle os hvad der fungerer, og samtidig siger de positive mails også noget om det der kan fungere endnu bedre, fortæller Community Manager, Maja Maria Nielsen.

Nedenfor er et lille udpluk af de fantastiske mails vi har modtaget i denne eksamensperiode.

Restudy har været superhjælpsomt for mig til eksamenslæsning, når jeg har siddet fast i Matematik A og Kemi B, og generelt også som supplement til undervisningen. Elev på Århus Akademi

Som led i at komme ind på en ny uddannelse, har jeg benyttet Restudy til Engelsk og Religion på HF-enkeltfag, og det har været meget nyttigt. Jeg skal bl.a. læse Kemi C og Biologi B her i vinter og regner bestemt også med, at Restudy- foredragene også vil være til gavn for mig i den forbindelse. Studerende, VUC Tarm

Jeg var sidste år “så heldig” at trække oldtidskundskab til eksamen. Det var en eksamen jeg var super nervøs for. Det bekymrede mig især, at jeg ikke rigtig vidste hvordan en oldtidskundskabs præcist ville foregå. Ved hjælp af restudy kunne jeg finde et eksempel på en eksamen og tilmed kunne jeg bruge emnet, som pigen fra videoen havde trukket. Jeg endte faktisk med at få karakteren 12 – så jeg gik fra at tænke “LOL” til at få 12 i old. Gymnasielev, Morsø Gymnasium

Jeg tog enkeltfag på VUC for at søge om optagelse på jordemoderstudiet efter sommerferien. Hvis jeg ikke havde fundet Restudy to uger inden min eksamen i kemi, er jeg ikke sikker på at jeg kunne bestå. Jeg havde desværre en dårlig lærer i faget, men jeg endte faktisk med at få 10 takket være Restudy. Så fed fed side der har været med til at få mit snit op på 10,8 så jeg forhåbentlig bliver optaget på mit drømmestudie lige om lidt. Studerende, Københavns VUC

Jeg er lige blevet færdig med 3.g og blev student for en månedstid siden! Jeg har i skolen haft oldtidskundskab og tænkte fra starten at nu ville jeg give den en skalle i det fag, da vi så fik karakterer den første gang var det 4 pil ned hvilket var noget af et slag i hovedet. Jeg kæmpede videre og gjorde endnu mere end før. Anden gang blev det også til 4 pil ned, og jeg var lige ved at give op. I stedet tænkte jeg ”fandeme nej”, og gav den endnu mere en skalle, hvor restudy hjalp mig til et 12-tal i årskarakter som jeg er rigtig stolt af. Gymnasieelev, Silkeborg Gymnasium

For mig hjalp Restudy rigtig meget, fordi jeg kan hente hjælp i at få fortalt tingene på videoer med dygtige lærere, og kan se dem lige når det passer mig. At jeg på siden hele døgnet kan få hjælp og råd fra venner, brugere eller lærere, som er super kompetente indenfor deres fagområder, gør også at jeg sjældent går i stå. Artikel med elev fra Skanderborg-Odder Center for Uddannelse på Ekstra Bladet. Eleven uddyber på sin blog: Men dengang tænkte jeg “hvad kan de tilbyde mig – som jeg ikke kan læse mig frem til?” jamen de kunne såmænd tilbyde mig et super flot 12-tal i kemi, som jeg ellers havde sat mig op til kun at få 4 i (…) Snyd ikke jer selv for at få en ekstra hjælp til det 12-tal som du skal bruge fremover. 

Nyt på vej

Hos Restudy glæder medstifter, Søren S. Vandel sig over den positive respons og udvikling. Det betyder at vi kan hjælpe en masse elever som har brug for supplerende støtte i eksamensperioden, og det har en høj prioritet for os at være så tilgængelig som mulig. Vi arbejder konstant på at forbedre vores platform med flere funktioner og nyt indhold. I løbet af næste skoleår vil vi derfor opdatere hele platformen med quizzer i alle fag og introducere både idræt, fysik b, psykologi, geografi, samfundsfag a og biologi og geografi til grundskolen, fortæller Søren lige inden at han er på vej ud af døren for at holde den sidste uges sommerferie.

Kolding Gymnasium, Odense Katedralskole og KVUC er med som nye skoler på Restudy, og Restudy ser frem til at introducere en masse nye elever for siden lige om lidt til skolestart.

Nyhedsbrev

Kontakt

Teglvænget 29
7400 Herning
Danmark

CVR: 32562078
Email: info@restudy.dk