Vi har fået ny hjemmeside. Vi har arbejdet hårdt på at forbedre din oplevelse på Restudy. Oplever du fejl eller mangler på siden, kan du trykke på Support-knappen nederst til højre.

Støt den studerende i skriveprocessen frem mod den færdige opgave

Gæsteblogger Anna Stelvig, cand. mag i psykologi, giver her et bud på, hvordan man kan forstå nervøsiteten og de blokeringer, der kan forekomme ved skriftlige opgaver, og giver derefter nogle anvisninger til, hvordan lærere og vejledere kan støtte den studerende i skriveprocessen frem mod den færdige opgave. Den følgende video giver dig en kort oversigt over hele artiklen fra Anna Stelvig.


Vær den supplerende vilje i skriftlige opgaver

 

Hjælp eleverne uden om karakterræs og tankespind og hen til de bekymringer, der bringer opgaven fremad.

Almindeligvis forbinder vi eksamensangst med de mundtlige eksamener. Frygten for at skulle præstere ved det grønne bord er velkendt, og får mange studerende til at ryste og svede. Men det er ikke kun de mundtlige eksamener, der presser de unge, også de skriftlige eksamensopgaver skaber frygt og bæven. Frygten for ikke at opnå den ønskede karakter hæmmer de studerende i processen med opgaveskrivningen og kan i værste fald resultere i en skriveblokering.

Karakterræs

Blandt studerende ses der i disse år et overdrevent fokus på karakterer. En væsentlig årsag er, at mange videregående uddannelsesinstitutioner har meget høje karakterer som adgangskrav. Men det er ikke kun de studerendes studieplaner og personlige ambitioner, der er årsag til et overdrevent fokus på høje karakterer. Jeg har også erfaret, gennem samtaler med studerende, at karakterer er blevet en målestok for, hvor værdifuld, interessant og populær man er blandt studiekammeraterne.

Det er altså ikke hvem man er, men hvad man kan præstere, der er i fokus. Derfor er det heller ikke så svært at forstå, hvorfor karakterer kommer til at fylde så meget i de studerendes bevidsthed. Problemet med dette fokus er imidlertid et øget pres på den enkelte, og angsten for at fejle får en negativ indflydelse på de studerendes studieliv og ikke mindst deres eksamener.

Angsten eksisterer mellem her & nu – og senere

Et for stort fokus på karakteren skaber tvivl og usikkerhed i skriveprocessen, ligesom det trækker energi fra det centrale, nemlig opgaven der skal skrives. I psykologien taler man om at ’angsten eksisterer i mellemrummet mellem her & nu og senere’. Når vi beskæftiger os med senere, beskæftiger vi os med fremtiden, altså med noget, der endnu ikke er, og det er i dette mellemrum angsten opstår. Det er når den

studerende forlader det, han konkret bør koncentrere sig om i opgaven, og kaster sig ud i spekulationer om det uoverskuelige slutresultat, at vedkommende mister fodfæstet i usikkerhed og tvivl på sig selv.

Det svarer til en løber, der har sat sig som mål at løbe ud til fyrtårnet i det fjerne. Hvis løberen undervejs begynder at tvivle på, om han har kræfter nok til at nå målet, så vil disse tvivls-tanker slå tilbage i nuet som en mental dødvægt, der hæmmer hans præstation.

På samme måde forholder det sig med opgaveprocessen. Hvis den studerende tvivlende fokuserer på målet, altså den opgave, der endnu ikke er færdig og de karakterer, der endnu ikke er givet, så giver disse spekulationer brændstof til angsten. Og det er når disse bekymringer begynder at fylde mere end arbejdet med opgaven, at den studerende hæmmes i tvivl og usikkerhed på sig selv.

Studerende håndterer typisk tvivlen og usikkerheden ved enten at udsætte arbejdet med opgaven eller ved at skrive afsnit og sætninger om igen og igen, uden at komme nogen vegne. I begge tilfælde skabes der en ond spiral, der er svær at bryde ud af og som kan resultere i en skriveblokering.

Legitime og illegitime bekymringer

Når først  bekymringer begynder at fylde mere end det reelle arbejde med opgaven, er det tid til skelne mellem den illegitime og legitime bekymring. Den illegitime bekymring er tanker som: ’Jeg kan ikke finde ud af det’, ’Jeg er ikke god nok’ eller ’Jeg når det ikke og jeg får en dårlig karakter’. Bekymringer som disse er spekulationer om fremtiden, der ikke understøtter den studerende, men derimod gør personen nervøs og usikker og tynger processen.

Når man arbejder med opgaven og arbejder med det, der er svært, altså opgavens indhold og struktur, er det også bekymrende, men dette er den legitime bekymring, fordi denne bekymring bringer opgaven fremad. Ligegyldigt hvor fagligt dygtig man er, kan man ikke forlods afgøre, hvordan netop dette projekt skal skrives for at blive en succes. Naturligvis kender man de formelle formkrav, som den pågældende uddannelsesinstitution har udstukket som retningsgivende for den gode opgave, men hvordan selve indholdet konkret vil gestalte sig, er op til den enkelte elev og kan koges ned til summen af de tankeprocesser, valg og fravalg, der træffes undervejs i processen. Det er med andre ord bekymrende at skrive en opgave, hvor man ikke kender den lige vej til målet, men disse bekymringer er som sagt legitime, fordi de skaber en udvikling i opgaveprocessen.

At blive ved opgaven og gøre det mest nødvendige

For at undgå at blive fanget i et net af illegitime bekymringer og tvivl på sig selv skal den studerende lære at blive i nuet og fokusere på opgavens tilblivelse. Når han fjerner sit fokus fra opgavens slutresultat og i stedet fokuserer på opgavens næste og mest nødvendige skridt, bringes skriveprocessen støt og roligt fremad. Det er naturligvis nødvendigt, at den studerende ved, hvor han eller hun skal hen – det er vigtigt at have retning for sit arbejde – men slutresultat må aldrig blive et uophørligt angstskabende fokus. Det er opgavens ’her og nu’ aktiviteter, der skal være centrum i en opgaveproces.

Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, især der hvor specifikke karakterer skal sikre den studerende adgang til drømmestudiet. Men ikke desto mindre skal der ske et fokusskifte væk fra slutresultatet, og blikket skal rettes mod opgavens tilblivelse og den personlige indsats, som i princippet er det eneste den studerende har kontrol over. Når den studerende på forhånd fokuserer på karakteren, bruger han kræfter på noget, han ikke kan kontrollere, og der sker en forskydning væk fra opgaven, hvorfor han mister orienteringen i bekymringer og tvivl og på sig selv.

Supplerende vilje

Når en studerende er blokeret i løsningen af en opgave, er der brug for et menneske, der billedligt talt holder vedkommende i hånden og hjælper personen igennem det han eller hun har svært ved at udføre alene. Som rådgiver skal man agere ’supplerende vilje’ for den studerendes eget projekt.

At agere supplerende vilje betyder ikke, at man fratager den studerende sin egen vilje, men at man tværtimod fastholder ham i ønsket om at færdiggøre opgaven. Rådgiverens bidrag, som supplerende vilje, er altså at tage den studerende på ordet og fastholde ham i modigt at blive ved opgaven. Altså blive i de legitime bekymringer og arbejde med løsningen af opgaven, også når det er svært.

Sammen med den studerende skal rådgiveren løbende afklare, hvad opgavens næste og mest nødvendige skridt skal være, som det ene. Og som det andet, helt afgørende, skal rådgiveren stimulere den studerende til, løbende at omsætte sin afklaring til handling – altså få sat noget ned på papiret, så det kan ende med en færdigskrevet opgave, trods usikkerhed og tvivl undervejs.


Vil du vide mere om Anna Stelvig og hvordan StudyMind kan hjælpe? Læs mere i deres katalog her.

Nyhedsbrev

Kontakt

Teglvænget 29
7400 Herning
Danmark

CVR: 32562078
Email: info@restudy.dk