SRP: Emneafklaring

Kære 3.g´er

Du er nu uden tvivl godt i gang – eller i hvert fald i gang – med SRP?

Langt de fleste er pt. i vejlednings fasen samt informationssøgning/indsamling henimod skriveprocessen.

På bloggen hos Restudy, finder du enkle blogindlæg, med gode råd til de enkelte stadier af SRP-processen, der forhåbentligt kan hjælpe dig, til at få en endnu bedre SRP i hus.

Første skridt har vi døbt emne afklaring eller emnepræcisering:
Du kender nu dine fag, du kender dit emne – men kender du også dit fokus?

Har du fx valgt engelsk og historie skal du have et større klarhed over, hvad du helt præcist skal skrive om end fx blot den amerikanske borgerkrig. Hvad vil du undersøge, og ikke bare beskrive? Er det fx i tilfældet med den amerikanske borgerkrig noget omkring sortes rettigheder, hvordan den amerikanske borgerkrig bliver brugt i nutidens USA eller noget helt tredje?

Hvad er det, der interesser dig ved dit emne? Hvad fascinerer og undrer dig? Disse spørgsmål kan hjælpe dig med at finde et fokus og give dig en mere tydelig emne afklaring.

Husk at din undren skal lægge op til en undersøgelse og ikke ”bare” en beskrivelse. Lærerne ønsker at se en analyse af emnet, hvor noget bliver undersøgt og ikke bare beskrevet.

Det kan måske hjælpe at stille dig selv en masse hvorfor-spørgsmål til dit emne. Hvad kan du sige hvorfor til inden for dit emne for at sikre dig, at du kommer udover et beskrivende niveau med hvem, hvad, hvor, hvornår og endda til dels hvordan.

Vær dog også opmærksom på i denne fase med emnepræcisering, at du finder et fokus, der er realistisk at kunne komme grundigt omkring inden for studieretningprojektets rammer. Finder du fx et mega interessant fokus omkring globalopvarmning eller det moderne gennembrud, men et fokus, der er svært at nå at lave en dybdegående analyse af inden for rammerne af SRP, er det mest hensigtsmæssigt at blive endnu mere præcis eller vælge et helt andet fokus.

Omvendt skal man passe på med – hvilket flere lærere har erfaringer med – at finde et fokus, der er for snævert og dermed ikke giver dig stor nok variation i din litteratur. En SRP, der læner sig op af for få kilder fordi er ikke er nok tilgængelig litteratur, kommer i problemer.

Vi håber, at disse råd og reflekterende spørgsmål kan hjælpe dig i dit studieretningprojekt.

Fortsat god arbejdslyst?

Nyhedsbrev

Kontakt

Teglvænget 29
7400 Herning
Danmark

CVR: 32562078
Email: info@restudy.dk