Inspiration til at komme i gang med at lave dine egne videoer

 

Hvad er en god video?

Er det svært at lave en video?

Har jeg brug for et professionelt kamera?

Hvilken videotype skal jeg bruge i min undervisning?

 

Disse spørgsmål kan være nogle af dem, som du har, når du går med overvejelser omkring at lave dine egne videoer til undervisningen. I dette blogindlæg vil vi forsøge at besvare spørgsmålene og give dig inspiration til, hvordan du kommer i gang med at lave dine egne undervisningsvideoer.

I sidste uge spurgte vi lærerene, om de allerede har prøvet at lave deres egne undervisningsvideoer. Det viste sig, at mere end 80 % ikke har lavet deres egne undervisningsvideoer. Hos Restudy håber vi, at dette antal vil falde, og at vi får flere dygtige lærere, som kan lave videoundervisning i fremtiden. Ingen andre forstår dine elever bedre end dig som lærer – du kender dem individuelt og også på kollektiv basis. Når du laver dine egne videoer, kan du betragte alle små elementer og detaljer, som kan hjælpe dine elever til en bedre forståelse af stoffet.

 

Hvad er en god video?

Der findes ikke rigtige, forkerte eller perfekte videoer. Forskellige videoer kan bruges i forskellige sammenhænge, og nogle gange er en amatøroptagelse akkurat lige så god som en professionel produceret video.

En god video er tydelig i sin kommunikation, og det er den blandt andet fordi, videoens funktion er forudbestemt af læreren.” siger Anders Schunk i hans blogindlæg.

Vi lavet en lille undersøgelse* og bedt nogle lærere om at fortælle os, hvad der gør en undervisningsvideo god, og de fleste er enige om, at en god video er kort, informativ og præcis. Læs mere om gode undervisningsvideoer her:

Varierende stemme, faglig kvalificeret, visuel varieret.

En video, som giver en ny vinkel på emnet.

En video, der giver et godt overblik og samtidig er med relevante bogmærker.”

 

Er det svært at lave en video?

Det vigtigste du bør vide er, at det IKKE er svært at lave en video. Det er akkurat lige så svært, som du selv gør det til. Det betyder, at jo mere avancerede værktøjer du bruger, jo sværere kan det være i begyndelsen. Derfor råder vi dig til at bruge simple værktøjer i starten, og mere avancerede værktøjer, når du har mere erfaring med at lave videoer. Og vigtigst af alt skal du være villig til at eksperimentere og udfordre dig selv!

 

Har jeg brug for et professionelt kamera?

Svaret til det spørgsmål afhænger af forskellige ting såsom ambitionsniveau. Selvom alle vores videoer er lavet i et studie med et professionelt kamera, betyder det ikke, at du skal bruge et professionelt kamera. En video lavet med din smartphone kan være lige så god som en video lavet med et professionelt værktøj. Som beskrevet tidligere så afhænger en god video meget af dig og din kommunikation, så fortvivl ikke, hvis du ikke har et professionelt kamera.

Vi har skabt et sæt af spørgsmål, der kan hjælpe dig med at beslutte, hvor avanceret teknologi du faktisk har brug for:

  • Hvad er mine tekniske kompetencer?
  • Hvilket teknisk udstyr og hvilke værktøjer kan jeg benytte og håndtere?
  • Hvad er mine behov?
  • Hvad er grunden til at lave denne video?
  • Vil jeg lave en animation?
  • Vil jeg optage min computerskærm?
  • Vil jeg filme mig selv undervise?

Disse spørgsmål kan give dig en ide om, hvilke værktøjer du har brug for, når du skal i gang med at lave dine egne videoer. Men husk, at værktøjerne ikke er det vigtigste – indholdet og videoens funktion er nøglen til at lave en god video.

 

Hvilken type video skal jeg bruge i min undervisning?

Forskellige videoer har forskellige funktioner, og derfor er videotyper noget du skal være opmærksom på. Anders Schunk har identificeret syv forskellige videotyper, som du kan bruge i Flipped classroom, og de er som følger:

  • informerende
  • instruerende
  • komprimerende
  • introducerende
  • evaluerede
  • eksemplarisk
  • diskuterende

Vi vil nu gennemgå disse videotyper og prøve at bringe eksempler baseret på Restudys egne videoer, med det formål at give dig lidt inspiration og hjælpe dig til at vælge den rigtige videotype til din undervisning.

1.Informerende video

Restudy laver primært informerende videoer, der ligner den traditionelle tavleundervisning, som er baseret på faglig teori og forskellige begreber. Disse videoer giver eleverne mulighed for en dybere indsigt i de enkelte emner, og er meget nyttige, når elever har brug for mere hjælp med lektier og afleveringer eller har brug for at få genopfrisket noget før eksamen. Vores brugere kan også få glæde af disse videoer, hvis de fx har været syge og/eller har misset et emne.

Nedenfor har vi et eksempel på en informerende video, der gennemgår det grundlæggende inden for kegle- og eksplosionsvulkaner i geografi.

2.Introducerende video

Vores emner starter med en introducerende video. En god introduktion til emnet eller forløbet kan hjælpe eleverne til bedre at forstå de faglige mål. Den følgende video giver en introduktion til emnet vulkaner i geografi og fortæller om, hvorfor det er vigtigt at tale om vulkaner.

3.Eksemplarisk video

I forskellige fag har vi lavet eksamensvideoer med eksemplariske eksamenssituationer, der viser, hvordan en eksamen ser ud. Det kan være svært at gå til eksamen, og mange elever er meget nervøse og har eksamensangst. Disse videoer har hjulpet elever med at være mere selvsikre før eksamen, fordi de ved, hvad der forventes af dem.

Den følgende video viser en prøveeksamen i differentialligninger i matematik.

4.Evaluerede video

Disse videotyper kan bruges til at give feedback til dine elever. Restudy har ikke fuldt evaluerede videoer, men vores eksamensvideoer ender normalt med en evaluerede del med vurdering og karaktergivning, hvor eleverne høre, hvordan de præsterede i eksamen (se foregående afsnit og find eksempel om eksamen i matematik).

5.Instruerende video

Det er en slags “how-to” video, som lærer dig at gøre noget. Der er forskellige måder at bruge instruerende videoer, og her er vores eksempel. Vi bruger disse videoer til at vise vores brugere, hvordan de kan benytte Restudys læringsplatform. Den følgende video om “Sådan laver du en quiz” er et eksempel på en instruerende video og viser, hvordan kommer du i gang med at lave din egen quiz på Restudy.

6.Komprimerende video

Disse videoer giver dig kun den absolut vigtigste information. Den følgende video kan give dig inspiration til, hvordan en komprimerende video kan se ud. Dette klip handler om Christian den 7., Struensee og Caroline Mathilde, og tager udgangspunkt i filmen omkring denne periode “En kongelig affære”.

7.Diskuterende video

Disse videotyper er meget vigtige, fordi de rejser vigtige spørgsmål og udfordrer eleverne. De lærer også eleverne at se tingene fra forskellige perspektiver. Den følgende video om sport og moral i idræt er ikke en fuldstændig diskuterende video, men indeholder en diskuterende del, hvor det bliver diskuteret, hvorvidt sport og moral hænger sammen.

Er du klar til at komme i gang?

Vi håber, at dette blogindlæg har været med til at inspirere dig til at komme i gang med at lave dine egne undervisningsvideoer. I de følgende uger skriver vi mere om, hvordan du kan lave dine egne videoer, og vi vil introducere nogle værktøjer, som kan hjælpe dig.


* Restudys undersøgelse af 431 danske lærerens brug af undervisningsvideoer.

 

Nyhedsbrev

Kontakt

Teglvænget 29
7400 Herning
Danmark

CVR: 32562078
Email: info@restudy.dk