Elever vurderer udbyttet af lektiehjælp på Restudy som værende den mest udbytterige

Hvordan vurderer du udbyttet af lektiehjælpen på disse online-tjenester?

Vores brugerundersøgelse viser, at elever vurderer udbyttet fra Restudy som værende den højeste. Også i kategorien “Hvor hurtig finder du hjælp” scorede Restudy højt, kun overgået af Google. Undersøgelsen er lavet med elever, som havde adgang til Restudy.

Hvordan vurderer du udbyttet af lektiehjælpen på disse online-tjenester?

Men hvordan hjælper Restudy eleverne? I dette blogindlæg prøver vi at besvare spørgsmålet. Vi vil bruge elevernes besvarelser til at finde frem til, hvorfor de vurderer, at de får størst udbytte af at benytte Restudy.

Restudy dashboard

Individuel læring og inklusion

Det er vores mål at understøtte individuel læring og at udfordre den enkelte elev på eget niveau og i et tempo, der passer den enkelte elev. Mange elever, som har besvaret vores undersøgelse, har skrevet, at tempoet i klasseværelset nogle gange er lidt for hurtigt eller at de har brug for at få tingene fortalt på en anden måde. Restudy giver dem mulighed for at høre stoffet på en anden måde end deres lærer fremlægger det. Det er vigtigt, at de kan pause videoerne for at tage noter eller spole tilbage, hvis der er noget de ikke forstår første gang – dette har de ikke mulighed for i skolen.

Jeg synes restudy er rigtig godt. Især videoerne er rigtig gode. Jeg kan have svært ved at koncentrere mig i timerne, men her kan jeg bare spole tilbage, hvis jeg misser noget. Siden er rigtig flot og overskuelig, og det gør rigtig meget. Jeg ville ønske mine lærer ville bruge det noget mere. Keep up the good work 🙂
– Emma, Bagsværd Kostskole og Gymnasium
Jeg har været rigtig glad for siden, i sær i matematik. Jeg har kunne stoppe videoen og kunnet skrive noter og tage det i mit eget tempo. Mange tak, forsæt det gode arbejde!
– Christine, Slagelse Gymnasium

Videoundervisning forbedrer inklusion og er brugbar i forskellige undervisningsformer. Nogle elever har svaret, at det af og til er svært at bruge de normale undervisningsmaterialer i skolen. For eksempel: “Børn og unge, som har dysleksi, kæmper med at tilegne sig funktionelle læse- og skrivekompetencer”, og derfor er det mere kompliceret og også meget tidskrævende for ordblinde elever at læse tekster. Videoer kan være mere effektive i denne sag. Mange elever foretrækker endvidere at få forklaringen visuelt, fordi de nemmere mister koncentrationen, når de læser.

Jeg har brugt restudy rigtig meget i forbindelse med eksamen. For mig er det godt at høre tingene og se dem, istedet for at læse det i en bog, jeg er nemlig ordblind og det kræver derfor meget energi for at at læse. Tak for hjælpen!
– Tatjana, Aabenraa Statsskole
Jeg er ikke stærk i at sidde og læse en bog igennem for at finde en forståelse for noget. Derfor hjælper restudy mig meget, fordi tingene bliver forklaret på en måde så jeg bedre forstår det. Derfor kan jeg bruge restudy både til afleveringer og eksamens forberedelser.
– Asta, Rødkilde Gymnasium

24/7 lektie- og eksamenshjælp

Restudy tilbyder hjælp til lektierne og eksamensforberedelsen, og hjælpen er altid tilgængelig. Når eleverne er hjemme og skal lave lektier, kan de ofte have svært ved at finde den hjælp, de skal bruge. Vores undersøgelse indikerer, at eleverne værdsætter hjælpen fra deres lærere højest, men den viser samtidigt, at eleverne oftest laver deres lektier om aftenen, hvor hjælpen fra lærerne jo ikke er tilgængelig. Der er rigtig mange forældre, som ikke kan hjælpe deres børn med lektierne. Restudy er helt sikkert en stor hjælp, idet eleverne kan se undervisningsvideoer med professionelle og passionerede lærere, og få den hjælp de har brug for døgnet rundt.

Jeg har haft meget gavn af siden mht. videoer. Det er super smart, at man kan få forklaret, det man ikke forstår med ord. Det er praktisk, hvis man ikke har en lærer ved sin side 😉
– Lea, Svendborg Gymnasium
… Ville ikke kunne undvære restudy i eksamenstiden, specielt fordi det ikke er altid at ens lære har mulighed for at hjælpe, og mine forældre kan ikke følge med på denne sværhedsgrad mere.
– Trine, Solrød Gymnasium

Restudys undervisningsvideoer hjælper også elever, som har været syge og derfor ikke har haft mulighed for at deltage i den normale undervisning. Der er selvfølgelig også de elever, der bare har et travlt liv, og derfor finder det meget bekvemt at se videoer, når tiden og motivationen er der.

Efter at jeg havde været syg i en længere periode fik restudy mig hurtigt tilbage på benene og gjorde at jeg kun følge med i undervisningen.
– Andreas, Rungsted Gymnasie
… Personligt er jeg også glad for jeres App – jeg er meget travl, så det er svært for mig at finde tid hvor jeg kan være klistret til en skærm. Men nu kan jeg høre/se videoerne på farten også. …
– Camilla, VUC Holstebro

Differentieret undervisning

Restudy giver lærerne bedre mulighed for at differentiere undervisningen. Undervisningsvideoer udfordrer de dygtige elever og lader samtidig de udfordrede elever studere på deres eget niveau, og ikke mindst i deres eget tempo.

Jeg vil helt klart anbefale restudy til folk, da den kan bruges af forskellige typer mennesker. Restudy passer til de ambitiøse elever, som gerne vil levere en ekstra indsats for at sikre de gode karakter. Men restudy passer bestemt også til dem, som bare ikke kan forstå, hvad der bliver undervist i timerne, eller til dem som bare ikke forstår siderne, de har fået for af lærerne. Restudy er en rigtig fed idé og jeg håber i bliver ved med at få produceret jeres videoer. …
– Albi, Svendborg Gymnasium
Jeg er helt vild med restudy! det er oplagt til eksamenslæsningen. Især når man ikke lige orker at læse(hvilket er ret ofte), er det mega rart bare at læne sig tilbage og lytte. Derudover kan det både bruges af de svage elever samt de stærke elever. – De svage bruger det til at forstå og kan spole tilbage af flere omgange og dermed bruge lidt længere tid på hver video. De stærke elever kan bruge det til repetition og blot “skimme” videoerne hurtigt. TAK!!!!!
– Juliane, Odder Gynmasium

Diverse ressourcer

Restudys store udvalg af videoer, quizzer, links og andre materialer er klar til brug og til at hjælpe eleverne endnu mere. Quizzer giver eleverne en mulighed for at teste deres viden på en sjov og interaktiv måde.

Jeg synes, at Restudy fungerer rigtig godt, fordi der er rigtig mange forskellige emner, og det bliver forklaret rigtig godt. Det er rigtig godt, at efter man har set en video, så kan man lave en quiz for at se om man har forstået det man har set.”
– Kristine, Odense Katedralskole

Restudys vigtigste mål er at kunne hjælpe endnu flere elever i fremtiden. Vi sigter løbende mod at forbedre vores platform, så den passer til elevernes behov. I øjeblikket har vi mere end 100.000 brugere på vores hjemmeside, og det tal vokser hver dag.

Deltag eller følg med i debatten på Twitter.

Nyhedsbrev

Kontakt

Teglvænget 29
7400 Herning
Danmark

CVR: 32562078
Email: info@restudy.dk